MSA at CBS er en studenterforening, der består af nuværende og tidligere studerende på Copenhagen Business School. Foreningen arrangerer forskellige typer af aktiviteter med det formål, at styrke medlemmernes faglige og personlige kompetencer, herunder vidensdeling. Derudover ønsker foreningen at bidrage til, at fremme den enkeltes og fællesskabets trivsel på CBS. Islam og det at være muslim i Danmark, er det samlende punkt for foreningens medlemmer. Foreningen har intet religiøst formål, men søger gennem islam som fællesnævner at fremme dialog mellem medlemmerne samt medlemmerne og erhvervslivet imellem ved at arrangerer faglige arrangementer, hvor muslimer såvel som ikke-muslimer er velkomne til at deltage. Derudover arbejder foreningen også på at udbyde faglige kurser og aktiviteter, som det enkelte medlem kan have gavn af på sit studieforløb. Nogle af disse er nævnt herunder:MentorordningSom et led i at styrke de nye studerendes mulighed for at få den mest optimale tid som studerende på CBS, har foreningen etableret en mentorordning til fordel for alle foreningens medlemmer, især de nye studerende! Læs mere om mentorordningen på foreningens hjemmeside.Iftar anno 2009, d. 10. septemberRamadan er kort fortalt den islamiske måned, hvor muslimer verden over faster ved bl.a. at afholde sig fra at spise og drikke i dagtimerne. Fasten brydes traditionelt i fællesskab med familien, venner og/eller bekendte og at bryde fasten kaldes Iftar på arabisk, deraf navnet til arrangementet.MSA at CBS afholdte sidste år foreningens anden fælles Iftar arrangement med over 140 deltagere og er i fuld gang med planerne for dette års Iftar arrangement. Dette er et tilbagevendende arrangement, som foreningen har i sinde at arrangere og alle med tilknytning til CBS er velkomne (tilmelding via foreningens hjemmeside). Yderligere informationer omkring arrangementet vil blive lagt på foreningens hjemmeside – bon appetit! UdvalgeneHvis du er interesseret i, at være med til at sætte nogle arrangementer, kurser eller lignende på benene til gavn for foreningens medlemmer, så hold dig ikke tilbage og meld dig ind i et af udvalgene (Social- og/eller Fagligudvalg) allerede i dag - netop du kan gøre en forskel!KontaktForeningen kan kontaktes på følgende e-mail adresse: mstudentassociation@gmail.comForeningens hjemmeside: www.m-sa.dk



