Login

Get A ling

Get A ling har base på Dalgas, Have hvor vi arbejder for at fremme kompetencerne hos de studerende, der læser sprog, marketing og kommunikation samt forberede dem til livet efter skolen.
Get A ling har eksisteret siden 2006 og har udviklet sig, fra dengang kun at være et navn, til i dag at være en respekteret organisation hos både de studerende og erhvervslivet. Tallene taler da også sit tydelige sprog; på hjemmesiden www.getaling.dk er vi oppe på over 1000 studenterprofiler og over 600 virksomhedsprofiler.Hjemmesiden fungerer i praksis som en jobportal, hvor det handler om kvalitet frem for kvantitet. De studiejobs, praktikstillinger og projekter der lægges på siden, er altså kun opslag, der har relevans for de studerende, der har profiler på siden.
I det daglige køres Get A ling af tre studentermedarbejdere, som alle er sprogstuderende. Derudover, er der 20 frivillige studerende engagerede i projektet. De frivillige er delt op i tre grupper: marketing, tekstformidling og event, alle med hvert deres ansvarsområde. Der er højt til loftet i Get A ling, hvilket giver de frivillige gode muligheder for at få ført deres ideer ud i livet og få brugt deres kompetencer fra studiet i praksis.Get A ling laver både arrangementer af faglig og social karakter, alle udtænkt så de beriger de deltagende, hvad enten det omhandler om at tilegne sig faglige kompetencer eller et udvidet netværk.
Vil du vide mere om Get A ling eller kunne du tænke dig at engagere dig som frivillig, så kontakt os på: info@getaling.dk.
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4
Seneste nyt fra Get A ling
Faglig udfordring til de studerende
I efteråret har Get A ling markeret sig i de studerendes undervisning. I faget Strategisk Kommunikation havde de studerende muligheden for at give deres bud på hvordan vi i Get A ling kunne forbedre vores image eller hvordan vi skulle finansieres i fremtiden. Opgaven lagde op til at de studerende frit kunne vælge fra hele deres faglige spektrum, hvilket var en oplagt mulighed til at prøve sin teori af på en aktuel problemstilling.
Det sker Get A ling præsenterer: Julequiz '09 Vi afholder igen i år vores traditionsrige og succesfulde julequiz. Med 80-100 deltagere får vi samlet folk på tværs studieretninger til en gang fælles hygge og afslapning. Et godt studie bør have et godt studiemiljø, og ud fra den devise arbejder vi også på at samle så mange af de studerende som muligt. Studerende trives og udvikler sig bedst i et godt og vedkommende studiemiljø - og det vil vi gerne fortsat bidrage med i Get A ling.
Fremtidens Get A ling I Get A ling ved vi, at for at blive en eftertragtet aktør på jobmarkedet skal den faglige base selvfølgelig være i orden. Men den studerende skal også udvikles på en masse andre kompetencer, og derfor vil vi i fremtiden i endnu højere grad fokusere på at kunne tilbyde de studerende relevante kurser og opgaveudfordringer gennem undervisningen. En god faglig base består nemlig både af teori og praktisk kunnen.